Så har vi fået den første deadline! I næste uge skal der lægges en tværdrager ind - ved ikke lige om den hedder sådan på originalt byggesprog - som skal sørge for, at taget fra Langegade ikke dratter ned i det nye køkken/alrum. Det er en 16 x 16 cm H-jern profil cirka 6 meter lang - Poul mener, den vejer omkring 300 kg!! Den skal så op i en højde på 2,40 meter....
Nå, den tid den sorg!
Indtil videre går det fint fremad. Søndag fik vi tømt varmtvandsbeholderen. Som det ses af billedet, fik vandet lov at løbe gennem gulvplankerne på loftet og ned i køkkenet.

Vi har også i den forløbne tid fået åbnet fra kælder til kvist i spisestuen......

Og i baggangen var alle ydervægge beklædt med troltex, puds og nogle steder klinker. Det har været temmelig besværligt og støvet at få ned, men nu er det hele endelig væk.

Efterhånden som vi får lukket op for "godterne", viser det sig, at ikke al træet er i den bedste forfatning. Men vi har stor tillid til, at håndværkerne får lavet nogle gode og holdbare løsninger....

1 kommentar:
Har Knud-Erik ikke hørt om den nye rygelov - der må ikke ryges på arbejdspladsen! Du må opdrage ham lidt bedre! Eller på den anden side er han vist godt nok opdraget .... var forbi den anden dag, hvor han var i fuld sving, mens du vist bare var fuld i Vejle, he he!
Det var iøvrigt skægt, at se den skiftende tapetmode gennem de sidste 100 år; der var jo alle de farver og mønstre, man kan forestille sig.
Jeg håber ikke at der skal udskiftes alt for meget uforudset; det kan jo godt gå hen og blive rigtig dyrt! Men dygtige håndværkere kan jo være de rene troldmænd, når der skal findes alternative løsninger.
God arbejdslyst!!!
Send en kommentar