Howard var lige forbi i dag. Jeg ringede til ham, da vi ikke var helt sikker på, at al el (udover den, vi fortsat har brug for) var slået fra. Det tog dog ikke den unge mand mere end få minutter at konstatere, at alt var i orden. Dejligt at have mennesker omkring sig, der stiller op, når man er i nød!
Så må jeg også lige ile med en stor tak til den Vakse, som tømmer traileren, når den er fyldt. Det er en stor hjælp, at vi ikke selv skal drøne på genbrugspladsen, når vi kommer hjem fra job, men i stedet kan fortsætte de destruktive indgreb.
Da vi begyndte i dag, stod vi hurtigt lidt rådvilde og syntes ikke rigtig der var noget vi kunne gøre. Men inden vi sluttede, var der alligevel væltet en væg og fjernet det sidste af de gamle køkkenelementer.