Flere synlige fremskridt er sket den sidste måned. I weekenden har Vakse og KE sat ny bagdør og vindue i, hvilket har pyntet rigtig meget. Huset ligner dog stadig en ruin udefra, men indenfor er der blevet væsentlig mere lunt!




Badeværelset er stort set færdigt. Der mangler lidt småting, men toilet og håndvask er sluttet til, så det fungerer....

I køkken/spisestue fortsætter vi med at spartle og slibe og spartle og slibe og spartle og slibe lidt endnu. Men i løbet af en uges tid regner vi med at begynde at sætte noget glasvæv på loftet. Der er også kommet dør op mellem køkken og baggang


Vi håber at der er lagt fliser på gulvet inden jul. Så kan vi bruge juleferien på at montere køkken og få sluttet el til. Men tiden må vise, om vi er for optimistiske......